Posts made in November, 2012

5 gode tips til din linkstrategi

Posted by on Saturday, November 24, 2012 in Linkbuilding, SEO & Søgemaskineoptimering

Hvis du har erfaring med at arbejde med SEO, så ved du helt sikkert at en god linkstrategi er afgørende for effekten af din SEO-kampagne. Hvis ikke du bakker dit arbejde op med en solid og gennemtænkt linkprofil, så vil du aldrig opnå topresultater i Google. Men hvordan ser en god linkprofil ud?

Det vil jeg forsøge at hjælpe dig med nu. Her får du nogle af mine mest værdifulde tips til din linkbuilding:

  1. Variér dine links
    Du skal naturligvis sørge for at bruge anchor tekster der indeholder nogle af dine vigtigste søgeord. Lad os sige du skal linkbuilde til en smykke webshop. Så ville det være relevant med en anchor tekst som f.eks. “Håndlavede smykker“. Men for at din linkprofil skal se naturlig ud, skal du variere dine links. Smid f.eks. også bare den direkte URL til websitet ind, eller skriv “Se mere her”. Det gør at det kommer til at se naturligt ud, og du vil dermed få mere ud af dine links.
  2. Opret en blog
    Det er altid en god idé at oprette en blog. På den måde får du ikke bare SEO værdi, i form af nyt indhold løbende, men du får også en ekstra markedsføringskanal, hvor du kan opdate dine kunder på nye produkter eller events. Jeg får tit spørgsmålet om man skal oprette sin blog “onsite” eller på sit eget domæne. Og der vil jeg som hovederegel anbefale at man opretter den “onsite”, da det vil være rigtig godt for din side er der løbende kommer nyt indhold på den. Det viser Google at din side er aktiv, og er updateret.
  3. Tilmeld linkkataloger, men med måde!
    En nem måde at få links på er ved at oprette dem gratis på såkaldte “open directories”, også bare kaldet linkkataloger. De har ikke den store effekt alene, men hvis man har en god portion af dem, vil det dog have lidt at sige. Man skal derimod ikke overdrive, og begynde at købe tjenester, hvor man får oprettet hundrede eller tusindevis af denne type links, for så kan det meget vel have en dårlig effekt på din side, dels fordi Google ser det som linkspam, men også fordi du på den måde ikke aner hvilke sider der linker til dig – der findes ret SEO-skadelige sider derude, som man IKKE er interesseret i at blive en del af.
  4. Sponsorerede blogindlæg
    En af de mest effektive måder at få links på, er ved at få bloggere til at skrive om dit produkt eller din ydelse. Brug lidt tid på at finkæmme nettet for blogs, der kunne være gode at få et link fra. Lav en liste over blogs, og send derefter en mail ud til dem, vor du tilbyder dem et gratis produkt eller et gavekort, for at lave et lille sponsoreret indlæg. Sørg for at finde blogs med en relativt høj Page Rank (PR2+).
  5. Social Media
    De sociale medier som Facebook, Twitter og Google+ for mere og mere at sige på hvordan Google rangere hjemmesider. Så hvorfor ikke gøre brug af dette? Opret en firmaprofil på alle “de fire store” – Facebook, Twitter, Google+ og Pinterest. Det kræver selvfølgelig at du jævnligt bruger lidt tid på at opdatere dem, så lav f.eks. et “tweet” når du har lavet et nyt blogindlæg, eller lav et vægopslag på Facebook, når I lancere et nyt produkt eller en ny service.

Det var fem af mine absolut bedste råd til hvordan du kan sammensætte den perfekte linkstrategi. Men husk at den bedste måde at få links på, stadig er at lave kvalitets indhold på din side, som folk får lyst til at linke til og dele med andre, helt af sig selv – Content is king!

Skriv kommentar

At skelne mellem professionelle og amatører

Posted by on Friday, November 16, 2012 in SEO & Søgemaskineoptimering, Spørg eksperten

I SEO branchen er en af de vigtigste forskelle imellem en amatør og en professionel, at en professionel i sandhed forstår hvordan systemet fungerer, og hvorfor. En amatør har måske lært at tilpasse en sides indhold og dermed kalde det for “optimeret”, men en professionel er i stand til at forklare det rationelle i hver eneste af hans handlinger, og kan tilpasse sig en branche i konstant udvikling, uden radikalt at ændre sine metoder.

På denne blog vil jeg dele ud af min viden indenfor SEO (søgemaskineoptimering), og prøve at forklare hvordan tingene fungere og hvordan du får hjulene til at dreje den rigtige vej rundt i SEO-maskineriet. Du vil få tips og gode råd, der kan hjælpe dig med at optimere din hjemmeside bedst muligt, og dermed opnå bedre resultater i søgemaskinerne som Google.

Søgemaskineoptimering er ikke raket-videnskab, selvom du måske har hørt det modsatte. Men sandheden er at der ikke findes nogen “hemmelige” metoder, som kun SEO-eksperter kender til. Det er ganske enkelt et håndværk, og dine evner indenfor dette håndværk afhænger ene og alene af de erfaringer du gør dig, efterhånden som du arbejder dig igennem SEO-processen. Det drejer sig om at være i stand til at træffe de rigtige strategiske beslutninger igennem hver enkelt lille trin i processen.

Men før du bevæger dig ud i at lære at SEO-optimere, er det vigtigt at få en forståelse for hvordan en søgemaskine fungerer.

De fleste søgemaskiner viser spider-baserede søgeresultater, også kaldet organiske resultater. Det er disse resultater man forsøger at få topplaceringer i når man arbejder med SEO. Ud over de organiske resultater, viser Google også sponsorerede resultater, dvs. sider som har betalt for deres placeringer i søgeresultaterne. De sponsorerede resultater bliver dog vist ude i højre side, og nogle gange i toppen, så man kan adskille de to typer. Se nedenstående billede.

Spider-baserede søgemaskiner er afhængige af specielle programmer, som kaldes “robots” eller “spiders”. Disse robots finkæmmer internettet, et link af gangen, og opretter derved en stor database med hjemmesider. Google bruger sin helt egen algoritme til at afgøre i hvilken rækkefølge disse hjemmesider skal vises i. Der er ikke andre end Google selv der kender til hvordan denne algoritme helt præcist fungere, men de giver dog en række retningslinier og guides til hvordan man får indekseret sin hjemmeside bedst muligt. Følger man disse retningslinier (Whitehat SEO), er man godt på vej til at opnå flotte resultater i Google – men bryder man dem, og tager uofficielle metoder i brug (Blackhat SEO), risikere man at blive straffet, ved at ryge bagest i køen, eller i værste fald blive blacklistet af Google. Det er derfor det er så vigtigt at man forstår hvordan SEO virker, og man dermed kan træffe de rigtige strategier.

Denne blog har til formål, at rådgive dig omkring disse strategier og metoder, du kan bruge for at søgemaskineoptimere din hjemmeside. Så sørg for at tilmelde dig på emailen, så får du automatisk gode tips og råd omkring SEO direkte i din indbakke :)

Skriv kommentar