5 effektive linkbuilding strategier

Hvis du har læst bare lidt om SEO eller søgemasineoptimering, ved du sikkert at linkbuilding er en rigtig vigtig del af at optimere et website. Men der er sket rigtig meget i forhold til hvordan man linkbuilder effektivt. For få år tilbage kunne man ret nemt og enkelt skabe links til sin hjemmeside, men i dag kræver det en lidt mere kreativ og tidskrævende tilgang til emnet. I denne artikel får du således mine 5 bedste linkbuilding strategier, som jeg selv bruger flittigt.

 

1. Skriv godt indhold

Content is king! Ja ja, jeg ved det. Du har sikkert hørt det før, men den er altså god nok. Godt indhold er, og bliver, den bedste metode til at få links på – men det er også den mest tidskrævende. Hvis du kan skabe noget kvalitets indhold på din hjemmeside, som er informativt, unikt, brugbart eller sjovt – er der stor sandsynlighed for at dine besøgende selv vil begynde, at linke til det fra deres egne websites eller blogs. Man kan derfor se denne metode, som en langsigtet linkbuilding strategi, der bare vil blive bedre og bedre med tiden, efterhånden som flere og flere vil linke til dit indhold – helt af sig selv.

Men hvordan laver du indhold folk gider linke til? Der er forskellige vinkler du kan gribe dette an på, og det afhænger mange gange af din branche, hvilken der er optimal for dig. Men her får du nogle af mine forslag.

Infographics – En efterhånden lidt slidt og overbrugt metode, men den virker altså stadig, hvis du kan lave en unik infographic, som ikke er set før. En infographic er en illustrativ måde at formidle data og informationer på, mange gange er den baseret på tal og statistikker. Her er et eksempel på en god infographic, hvor du i øvrigt også kan læse lidt mere om hvad du kan gøre for at få folk til at linke til den.

Gratis Værktøjer – Hvis du kan tilbyde folk et godt værktøj, der kan hjælpe dem med et problem, vil det næsten med garanti blive en succes. Vi elsker gratis ting! Det kunne f.eks. være en gratis “SEO analyse”, hvis du er i SEO branchen. Men kan også gå i en lidt mere sjov retning, og lave en quiz – ligesom Coca Cola bla. har gjort i forbindelse med en julekampagne. Det er altså kun fantasien der sætter grænser, men prøv at lave noget originalt.

Guides og Tips – Hvis du er ekspert inden for dit emne, kan du skrive en artikel i form af en guide eller tips, som kan hjælpe dine læsere i forhold til et bestemt problem. Lige som jeg gør med denne atikel. Hvis du f.eks. er vinforhandler kunne titlen være “Sådan vælger du den rigtig vin til maden”. Eller hvis du er sælger storbyrejser, kunne du lave en guide der hedder “Sådan får du mest ud af 48 timer i Barcelona”.

 

2. Analyser dine konkurrenters linkprofiler

Denne metode er helt klart min favorit. Den er nem og relativ hurtig. Ved at undersøge, hvor dine konkurrenter får deres links fra, kan du ofte finde link-kilder, som du ikke selv havde tænkt på. Hvis en kilde er villig til at linke til en af dine konkurrenter, så er der stor sandsynlighed for, at de også vil være villige til at linke til din side.  Fremgangsmåden er enkel:

1. Lav en søgning på det søgeord du gerne vil findes på

2. Vælg de 5 første konkurrenter der dukker op i Googles resultater.

3. Brug et link analyse værktøj, til at se hvor de får deres links fra.

4. Kontakt kilderne og spørg efter et link.

 

3. Blog marketing

Hvis du har et produkt kan du overveje, at give et antal væk til bloggere, imod at de laver en anmeldelse af det. Og hvis du ikke har mulighed for, at give et produkt væk, kan du tilbyde et gavekort eller noget andet. Hvis du vil gøre brug af denne metode, bør du være kræsen med hvilke bloggere du vælger at kontakte. Her er grundlæggende 3 ting du bør sikre dig:

1. At bloggen har sit eget domæne

2. At bloggen har en vis Page Rank – jeg anbefaler 2 eller derover. Du kan bruge dette værtøj til at tjekke Page Rank med.

3. At der er læserkommentarer på bloggerens indlæg (dette er en god indikation af hvor aktiv bloggen er)

Min erfaringen har vist, at denne metode er særdeles effektiv for virksomheder i følgende brancher: Mode, Mad og drikke, sundhed.

 

4. Besvar spørgsmål online

En god måde at få gratis links på, er ved at oprette profiler på relevante forums og communities, og derefter jævnligt besvare spørgsmål fra andre brugere. Ofte har man nemlig mulighed for at indsætte et link i sin profils footer eller signatur. Men hvis du vil bruge denne metode, kræver det at du afsætter god tid til det, for det er ikke nok bare at besvare et spørgsmål. Værdien i denne metode ligger i volumen og i den branding effekt du får ud af det. Du kan finde relevante forums ved at lave en søgning på Google med:

“Dit søgeord” + Forum

Her har du nogle af de forums jeg selv er aktiv på:

Amino.dk

our.umbraco.org

Kommunikationsforum.dk

moz.com/community

 

5. Udnyt folks ego

Dette kaldes i fagsprog for “Ego bait” eller “Link bait“. Det går i al sin enkelthed ud på at udnytte folks ego, ved at nævne dem i et blogindlæg eller en anden sammenhæng. Formålet med dette er selvfølgelig at få dem til at dele eller linke til dit indhold. Den ideelle målgruppe for denne metode, er bloggere.

Men hvordan finder du relevante bloggere? Det kan du gøre ret enkelt. Google har nemlig en søgemaskine der udelukkende søger i blogs. Det hedder, ikke overraskende, Google Blogsearch. Lav en søgning på dit emne og se hvor mange blogs der dukker op. Ligesom med Blog Marketing metoden, bør du vælge bloggere der har et stort netværk og en god Page Rank.

Dernæst er det bare at lave et blogindlæg eller noget indhold, hvor du nævner bloggeren. Her er 4 typer link bait til inspiration:

1. Omtale
Det kan være et simpelt citat, et link, et indlejret tweet eller endda en kildeangivelse til et foto. Så længe det bare er en positiv omtale af en person. Jo mere omtalen fylder i dit indhold, jo større chance er der for at de bider på.

2. Top 10 lister
Det kan være en liste der samler de 10 bedste råd fra forskellige bloggere. Hvis du arbejder inden for madbranchen kan det f.eks. være en liste over de “10 bedste opskrifter fra bloggere”. Eller det kan være noget så enkelt som en liste over de “10 bedste madblogs”.

3. Lav et interview
Denne type kræver selvfølgelig en del forberedelse og tid, men den virker til gengæld næsten hver gang. Bare kontakt personen, og spørg om du må sende en liste med spørgsmål. Så er det sådan set bare at “copy/paste” besvarelserne ind i f.eks. et blogindlæg.

4. Andre lister
Istedet for selv at lave en liste, kan du sende en email til en gruppe udvalgte personer (Ikke nødvendigvis bloggere), og bede dem byde ind med én ting hver. De ting de bidrager med bliver så til listen, selvfølgelig inklusiv bidragerne navne og kommentarer.  Et rigtigt godt eksempel på brugen af denne metode, kan nævnes en Social Media ekspert, som lavede en liste hvor han viste folks billede, sammen med deres kommentar. Se listen her 17 Social Media Books That Will Make You a Smarter Marketer

 


 

Når du har skrevet dit indlæg, skal du selvfølgelig lade folk vide at du har nævnt dem. Det kan du gøre ved at dele det på de sociale medier og nævne dem ved navn eller du kan bruge den lidt mere aggressive fremgangsmåde og ganske enkelt sende dem en email, hvor du gør dem opmærksom på omtalen.

 

Jeg håber, du har fundet disse metoder brugbare og du er selvfølgelig som altid velkommen til at stille spørgsmål eller kommentere på artiklen. Det kan også være du selv har nogle effektive linkbuilding metoder du synes bør nævnes?

 

Lidt om forfatteren

Mikkel Johansen

Mikkel Johansen

Webudvikler og SEO-ekspert
Mikkel Johansen er webudvikler og SEO-ekspert hos reklamebureauet Inmedia. Han har mere end 10 års erfaring i branchen, og har lavet hundredevis af websites og SEO-kampgner. Du kan læse mere om ham på Google+

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>